Overvejer du at købe en ejendom, der er på tvangsauktion, kan det være en rigtig god ide at søge rådgivning. Vi hjælper dig med juraen og sørger for at du undgår faldgruberne.
Et køb af fast ejendom på tvangsauktion kan være en god handel, men det indebærer også risici. Uden den rette rådgivning kan uforudsete omkostninger og juridiske komplikationer gøre købet dyrere, end du havde forventet.
Som advokater for Danmarks største realkreditinstitutter har vi daglig erfaring med tvangsauktioner og ejendomshandler. Vi sikrer, at du er klædt juridisk og økonomisk på til at gennemføre et trygt og fordelagtigt auktionskøb.
Forud for dit køb bistår vi f.eks. med at gennemgå udbudsmaterialet. Vi rådgiver dig om ejendommens forhold, herunder de juridiske og økonomiske konsekvenser af et auktionskøb. Vi hjælper dig med at udregne det beløb, du skal betale ud over budsummen, det såkaldte ’størstebeløb’. Dette beløb består af udeståender til forsyningsselskaber, forsikring samt udgifterne til auktionsrekvirenten, hvilket vil sige salær- og udlægsomkostninger.
Hvis du ønsker det, så møder vi naturligvis op på tvangsauktionen sammen med dig, og står efterfølgende til rådighed med bistand til eventuel udsættelse af den tidligere ejer, samt indhentelse og udarbejdelse af de nødvendige dokumenter for auktionskøbet.
• Undersøgelse af ejendommens forhold, herunder juridiske og økonomiske konsekvenser af et auktionskøb.
• Forberedelse af dig til selve auktionen. Vi møder også selv op.
• Eventuel udsættelse af den tidligere ejer samt indhentelse og udarbejdelse af de nødvendige dokumenter for, at auktionskøbet også juridisk kan blive en realitet, herunder tinglysning af auktionsskøde.
At købe bolig på tvangsauktion kræver indsigt i ejendommens tilstand, økonomiske forhold og juridiske bindinger. Uden den rette rådgivning kan du risikere uventede udgifter og besværlige juridiske tvister.
Hos DreistStorgaard Advokater sikrer vi, at du træffer den rigtige beslutning – både før, under og efter auktionen.
📞 Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig!