Når du driver virksomhed, er det ofte en god idé at sparre med andre og få input til de udfordringer, som virksomheden kan mødes med. Et brugbart værktøj til at hente denne inspiration kan være en bestyrelse eller et advisory board.
Udviklingen af en god ledelseskultur kan være afgørende for virksomheden på kort og langt sigt. En bestyrelse og et Advisory Board er begge en gruppe af personer, der er udpeget til at rådgive og vejlede ledelsen. Men der er nogle vigtige forskelle mellem de to.
Sådanne kan nemlig bestå af en række relevante aktører, der kan bidrage med strategisk planlægning og løsningsforslag til aktuelle udfordringer, som din virksomhed står over for.
Det er min erfaring, fra rådgivning af virksomhedsejere, at ledelsen af virksomheden kan høste frugten af en bestyrelse eller et advisory board.
Formål og udbytte…
I en virksomhed er der mange beslutninger at tage, og i beslutningsprocessen kan det være en stor hjælp med input udefra. Det er blandt andet dét, en bestyrelse eller et advisory board kan bidrage med.
Et advisory board er i princippet det samme som en bestyrelse. Alle typer af virksomheder har mulighed for at stifte et advisory board, uanset hvilken virksomhedstype der er tale om.
En bestyrelse eller et advisory board vil kunne hjælper dig, som ejer, med at træffe generelle beslutninger som f.eks. større maskininvesteringer, nybyggeri, forpagtninger og skift af samarbejdspartnere. De er også med, når du overvejer generationsskifte eller anden struktur på virksomheden.
Forskel på bestyrelse og advisory board
Et andet vigtigt formål med enten en bestyrelse eller et advisory board er, at de kan medvirke til at holde dig fast på de beslutninger, du har truffet, så du ikke kommer ud af kurs.
- I en juridisk kontekst er en bestyrelse ansvarlig for at træffe beslutninger og lede en organisation. De har ofte formelle magtbeføjelser, såsom at godkende budgetter, ansætte og fyre ledere, og træffe beslutninger om strategi. En bestyrelse består typisk af medlemmer, der er valgt af aktionærerne eller ejere af en virksomhed.
- Et advisory board, derimod, er ikke ansvarlig for at træffe beslutninger eller lede organisationen. Rådgivende udvalg består typisk af eksperter inden for en bestemt branche eller fagområde, og deres rolle er primært at give råd og anbefalinger til ledelsen. Rådgivende udvalg har ofte ikke formelle magtbeføjelser, og deres råd og anbefalinger er ikke bindende. Herudover kan de bistå med at få en god kommunikation med dit pengeinstitut, herunder bl.a. ift. hvilke krav der stilles til dokumentation og information, når du skal tale med banken, bl.a. ESG.
I DreistStorgaard har vi stor erfaring fra bestyrelsesarbejde samt deltagelse i advisory boards, og vi kan derfor give gode råd, hvis man som ejer af en virksomhed påtænker at etablere en bestyrelse eller et advisory board.
Blandt mange andre er eksempelvis disse:
- Sammensæt bestyrelsen med forskellige kompetencer, såvel økonomiske, juridisk samt landsbrugsfagligt og det gør ikke noget, at de ikke har en tæt relation til ejeren eller dennes familie.
- Gør det muligt at inddrage fornødne, øvrige kompetencer i særlige tilfælde afhængig af situationen.
Vores erfaring viser, at virksomheder, der har en bestyrelse eller på anden måde har en professionel rådgivning af ledelsen, klarer sig bedre end andre virksomheder. Bl.a. er det kendt, at Iværksættervirksomheder, der får en bestyrelse eller et advisory board, overlever langt hyppigere end iværksættervirksomheder, der ikke har en professionel rådgivning omkring sig.
Hjælp og rådgivning hos os
Hos DreistStorgaard rådgiver vi alle dele af etableringen af såvel en bestyrelse som et advisory board i kraft af vores erfaringer på tværs af diverse brancher. Kontakt partner og advokat Dan Jordy for en uformel snak om, hvordan vi kan bistå med at sikre den bedste mulige overdragelse fra én generation til den næste.

