Vil du arbejde med familie- og arveret og have ansvar for dine egne sager fra start?
Vi søger en advokat til vores privatteam, der ønsker at arbejde bredt med privatretten og trives med direkte klientkontakt og selvstændigt ansvar i hverdagen.
Jobbet
Du får en central rolle i arbejdet med vores privatkunder og har ansvar for dine egne sager fra start.
Arbejdet spænder bredt og omfatter blandt andet rådgivning om bodelinger, samlivsforhold og familieretlige problemstillinger samt arveretlige forhold, herunder testamenter, ægtepagter, fremtidsfuldmagter og planlægning af formueforhold.
Dødsbobehandling indgår som en naturlig del af opgaveporteføljen.
Du er den gennemgående rådgiver for dine klienter og driver dine sager selvstændigt med mulighed for sparring i teamet, når det er relevant.
Stillingen giver dig en selvstændig rolle med direkte klientkontakt og mulighed for at opbygge din egen portefølje og udvikle en stærk faglig profil inden for privatretten.
Din profil
Du er advokat og har praktisk erfaring med ét eller flere af de centrale områder inden for familie- og arveret.
Du har arbejdet med området i praksis og er vant til selvstændigt at håndtere dine egne sager og klientrelationer.
Du trives med selvstændighed i din opgaveløsning og med direkte ansvar for dine klienter.
Du arbejder struktureret og har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til rådgivning. Samtidig har du forståelse for, at arbejdet ofte foregår i situationer, hvor det menneskelige fylder mindst lige så meget som det juridiske.
Du har lyst til at arbejde bredt med privatretten og trives med variationen i opgaverne.
Din udvikling
Hos os udvikler du dig gennem det ansvar, du får i dine sager, og får mulighed for at opbygge en stærk faglige profil inden for familie- og arveret.
Du vil løbende arbejde med mere komplekse problemstillinger og samtidig have adgang til sparring med erfarne kolleger.
Velkommen til DreistStorgaard Advokater
Mennesket først – juraen bagefter
Vi er en ambitiøs organisation med en flad struktur, hvor ansvar, engagement og faglig stolthed er i centrum. Vi lægger vægt på det personlige samarbejde – både internt og i relationen til vores klienter.
Vi har et stærkt fokus på det praktiske og løsningsorienterede i rådgivningen – både juridisk og i mødet med klienterne.

