Kunstig intelligens (eller “AI”) har som bekendt vundet betydeligt indpas i vores hverdag, og vil på længere sigt påvirke enhver krog af samfundet, virksomheder, og ikke mindst den enkelte, og vil også sætte nye rammer for den måde vi arbejder på.
I en meget historisk afstemning i sommer 2023 vedtog Europa-Parlamentet deres udkast til den nye AI-forordning, og dermed kom man tættere på vedtagelsen af den endelige forordning. AI-forordningen vil – når den er vedtaget – være den første omfattende AI-lovgivning i verden.
Den kommende forordning om AI (“AI-forordningen”) skal sikre en ansvarlig og sikker brug af AI i hele EU. Der er tale om en epokegørende og tillige også en meget omfattende lovgivning, som er helt nyskabende, hvilket AI jo i sig selv også er.
AI forordningen er en på mange områder revolutionerende lovgivning, der regulerer kunstig intelligens i Europa. Forordningen vil, efter EU-retten, gælde i hele EU herunder også i Danmark.
AI forordningen er revolutionerende, fordi den introducerer omfattende regulering og standarder for kunstig intelligens. Forordningen vil således ændre måden, AI udvikles, implementeres og bruges på i Europa. Hensynet bag det nye regelsæt er at sikre, at kunstige intelligens-systemer, der udvikles og anvendes i EU, er i overensstemmelse med EU's værdier og rettigheder, og at teknologien ikke misbruges på en invaderende eller diskriminerende måde.
Blandt andet vil man indføre forbud mod brug af kunstig intelligens inden for områder som biometrisk overvågning, følelsesgenkendelse og forudsigende politiarbejde.
I øjeblikket er de såkaldte "trilogforhandlinger" (mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen) stadig i gang på EU-niveau, hvor både Rådet og Parlamentet har fremsat en række ændringsforslag til det oprindelige udkast.
EU-institutionerne forhandler således stadig om den endelige forordning, men forventer at have en aftale om AI-forordningen på plads inden udgangen af i år.
Det er, i lyset af ovenstående, fortsat lidt uklart, fra hvilket tidspunkt forordningen finder anvendelse (forudsat at den formelt vedtages i 2024) – men det mest oplagte er pt. 2026 eller 2027.
AI-forordningen vil automatisk gælde i alle EU-medlemsstater og blive gældende ret i Danmark, når den finder anvendelse.
- Klassificering af AI-applikationer i kategorier af risiko: forbudte applikationer, højrisiko-applikationer, begrænsede risiko-applikationer og minimale risiko-applikationer.
- Krav om overholdelse af en række obligatoriske krav, herunder krav om dokumentation, gennemsigtighed og tilsyn.
- Krav om uafhængig evaluering af bestemte applikationer, før de markedsføres i EU, og krav om tilsyn med implementeringen af forordningen af en nyoprettet EU-myndighed for kunstig intelligens.
Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af det kommende regelsæt på dette område, men blot et mindre udpluk af det nye regelsæt.
Hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi kan hjælpe og rådgive netop jeres virksomhed, institution mv. i forhodl til regler og retningslinjer.
Hvis der måtte være spørgsmål til AI eller området i øvrigt, er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.
